
U15 og U17 feltet
20. maj 2025På baggrund af et par henvendelser fra danske forældre, kommer der her denne information.
U17 og U15 felterne bliver ikke delt.
Som der står på løbets hjemmesiden, skal registreringer være gennemført inden 29. april, for at U17 vil blive delt. Dette er for at sikre vi har førertrøjer nok, førerbiler, og tidstabellen passer osv. Der er mange ting som skal tilpasses ved sådanne en ændring.
Vi ser ikke at store felter er ensbetydende med flere styrt.
Vi prøver altid at tilsikre os størst mulig sikkerhed omkring løbet, samtidig med at vi forsørger at holde et højt sportsligt niveau. Hvor vi i Danmark kan lave cykelløb til unge mennesker, med højt internationalt niveau.
Det er altid en svær diskussion hvornår et felte er ”for stort”, eller ”for lille”. Men hvert år taget vi ting op til evaluering omkring afviklingen af næste års løb.
Flere ting er sket hen over årende for at øge sikkerheden, uden det gået ud over kvaliteten på løbet. Som eksempler kan nævnes flg.:
- Inden hver etape trækkes lod om hvilken rækkefølge, rytterne kan gå ind i startbåsen på.
- At der er indført masterstart i alle klasser, på alle etaper, og ”en død omgang” for de ældste klasser på gadeløbet. Begge ting som har givet meget mere ro ved starterne, og færre styrt.
- At vejen er snævert sikkert ind, på Vennelundsvej på gadeløbet. Hvilket sikrer at rytterne kommer igennem svinget med mindre fart, og at feltet bliver strukket sikkert og forsvarligt ud.
Når det er sagt, er vi altid åbne overfor gode konstruktive forslag til forbedringer.
De kan som altid skrives til tdh@oddercykelklub.dk, hvor de vil tages med til næste års cykelløb.
Vi ses snart i Odder, til 3 fantastiske dage.